Junior / Senior

JUNIOR/SENIOR

Team Melina

Grand Prix og Æstetisk gymnastik 15 år+

Holdet er for dig, der elsker at bevæge dig og lave gymnastik! Vi laver rytmeserier til god musik og træner smidighed, styrke, spring, balancer og kondition! Ballet er også en integreret del af vores træning.


Vi arbejder med forskellige rytmeserier, herunder især vores konkurrenceserie, som vi deltager i sæsonens konkurrencer med.


I Sorø Gymnastikforening lægger vi vægt på både det sportslige og det sociale, og at vi får gode oplevelser sammen. Vi prioriterer også at ha’ det hyggeligt med hinanden i gymnastiksalen, selv når vi arbejder målrettet på at blive dygtigere og udvikle vores færdigheder som gymnaster! 


Kom glad og vær' med på Team Melina - også selvom du aldrig har lavet gymnastik før! 


Vi er altid glade for at få nye holdkammerater!
Husk: der er også plads til dig, som gerne vil nøjes med at træne en enkelt gang eller to om ugen!


Holdet forventes desuden at deltage i sæsonens opvisinger og konkurrencer.

Instruktører

Instruktør: Camilla Toft og Laura Oldgaard

 

Camilla har selv lavet rytmisk gymnastik i mange år og har været instruktør for Melina i flere sæsoner. Camilla er lærer og kendt for sit glade smil og gode humør, samt charmerende fynske dialekt :-)


Laura har en baggrund som gymnast på Grand Prix- og AGG hold gennem mange år, og har hjemtaget en række medaljer sammen med seniorholdene Sorø United og Team Melina.


Praktisk info

Melina 2
432620704_10231289369360455_4951048606433091015_n
Melina 3
Melina 5

Kontingent:

3.200 kr. for hele sæsonen, excl. dragtudgifter.

DGF konkurrencelicens på ca. 230 kr. skal indløses af alle gymnaster, der deltager i konkurrencer under GymDanmark (SM og DM). Nærmere information fra instruktørerne i løbet af sæsonen.


Træningstider:

Mandag kl. 17 - 20.00, Sorø Hallens Hal 3A

Torsdag kl. 16.30 - 19, Sorø Hal 3A

Week-end træninger efter aftale



Sæsonstart:

Uge 33, mandag d. 12. august 2024



Tilmelding og betaling:

Tilmelding via hjemmesiden – se link nedenfor. Kontingent indbetales på foreningens konto senest d. 1. september 2024. Kontonummer: Nordea - reg. 2300, konto 6890 437 883.

Kontingent kan evt. deles i 2 rater a’ 1.600 kr. til indbetaling 1. september, hhv. 1. november.