AGG - Grand Prix Gymnastik

AGG: Æstetisk gymnastik - Grand Prix

I Sorø Gymnastik Forening fokuserer vi på AGG - Æstetisk gymnastik og Grand Prix. 


Det betyder "på godt dansk", at vi  træner frem mod at stille op i konkurrencer på nationalt og internationalt plan.


De yngste hold fokuserer mest på leg og bevægelse, og at det skal være sjovt at gå til gymnastik, samtidig med at vi prøver at lære nye elementer. På disse hold fylder konkurrencemomentet ikke meget i dagligdagen, men pigerne glæder sig som regel til at opvise med flotte dragter og håret sat.


De ældre gymnaster træner målrettet på at blive dygtige gymnaster, hvilket betyder at man kommer i god form, og bliver stærk og smidig, så holdet kan udføre en flot serie sammen.


Grand Prix er en dansk konkurrence, som vi deltager i hvert år. Desuden deltager vi i AGG-konkurrencer nationalt og internationalt. Der af holdes hvert år 4 World Cups og VM for Junior/Senior, mens børnehold kan deltage i invitationskonkurrencer.


Foreningens hold har siden 2012 placeret sig i toppen af dansk gymnastik og kvalificeret sig til international deltagelse: 


2012: Team Pink, Barcelona Spanien

2013: Team Lumina, Sofia Bulgarien

2014: Team Lumina, Junior VM i Moskva

2015: Team Lumina og Team Parva, World Cup i Tampere, Finland

2016: Team Liona, Helsinki Finland

2017: Team Liona, Padova Italien

          Team Nova, Sofia Bulgarien og VM i Finland

2018: Team Liona og Team Nova, World Cup i Graz, Østrig

          Team Melina, Spring Breeze i Tallinn Estland

2019: Team Melina, Team Liona og Team Nova, VM i Cartagena, Spanien

2020: Alle udlandsrejser aflyst på grund af Covid-19.

2021:  Alle udlandsrejser aflyst på grund af Covid-19.

2022: Sorø United: Academic Cup i Sofia, Bulgarien og VM i Graz, Østrig

           Team Melina: VM i Graz, Østrig


AGG

GRAND PRIX