rytmecamp 5. maj

RYTMECAMP

Du er inviteret til en sjov, spændende og udfordrende rytmedag, med 3 tidligere DGI verdensholdsgymnaster!


Vores instruktører har en bred erfaring inden for rytmegymnastik, og vil i løbet af dagen udfordre i forskellige stilarter og teknikker indenfor rytme, dans og håndredskaber.


Lidt ord fra instruktørerne:

"Vi har i fællesskab lagt kræfter i at udarbejde workshoppens struktur og indhold med det overordnede formål, at den skal ramme så mange forskellige niveauer i håbet om at udfordre dig lige der, hvor du er i din bevægelseskarriere.

Vi håber virkelig at se dig, om du så har været gymnast/bevæger i en halv sæson eller et helt liv, så længe du bare er interesseret i at blive udfordret i forskellige bevægelsesmønstre og er nysgerrig på at få nye råd og fif med på din videre vej!"


Du skal i tilmeldingen vælge imellem 3 workshops i hvert modul:

Modul 1

Floorwork

Dans 

Rytme


Modul 2

Jazz

Explore/impro

Dans


Modul 3

Redskab 

Rytme

Explore/impro


nb. der kan forekomme ændringer i programmet afhængig af deltagerantal pr. workshop


Instruktørpræsentation

TJEK MERE I BEGIVENHEDEN OG PÅ INSTAGRAM NEDENFOR!

JULIE LYKKE SCHNEIDER:

Mit navn er Julie og jeg bor til daglig i København. Jeg har lavet
gymnastik hele mit liv, og de seneste år har dansens mange bevægelser
også fanget min interesse. Jeg har hele min barndom lavet
konkurrencegymnastik, men efter et år på efterskole begyndte jeg at
udforske opvisningsgymnastikken. Her på hold som DGI Storkøbenhavns
REP-hold samt Pi-Elite. Også inden for gymnastikken har jeg stor
erfaring med undervisning, hvor jeg bl.a har undervist DGI
Storkøbenhavns Udtagede Piger, Mini-Rep & REP-hold. Derudover har jeg
to års erfaring som efterskolelærer.

Jeg er meget inspireret af dansens mange stilarter og har 1,5 års
danseuddannelse fra Stepz Dansestudie. Senest er jeg selv danser på
PI-dans og Ollerup Dance Projects.



ASTRID NØRGAARD:

Jeg hedder Astrid Mørch Nørgaard, er 29 år gammel og bor i Odense, hvor jeg også arbejder som børnefysioterapeut. Jeg kommer oprindeligt fra bold- og ketsjersportsverden, men forelskede mig i gymnastikken da jeg startede på efterskole. Siden har jeg gået på forskellige hold, bl.a. Fyns Rephold, SG elite, SG dans 1 og NDPT 13.

Jeg har samtidig været instruktør på forskellige hold i 15 år, nuværende på SG elite i Svendborg gymnastikforening. Jeg elsker at bevæge mig til musik og udforske kroppens muligheder - og jeg glæder mig til at bevæge mig sammen med jer!



MILLE-MARIE JOHNSEN:

Mit navn er Mille Marie Johnsen, og jeg skal sammen med Julie og Astrid undervise til denne nye workshop som Sorø gymnastikforening afholder til maj! Du vil blive introduceret for forskellige alsidige bevægelsesmønstre, hvor jeg personligt vil komme til at undervise i det, der hedder floor, samt improvisation. Det er to genre, som jeg efterhånden føler mig meget komfortabel i, men samtidig stadig elsker at udforske og gøre mig klogere på som bevæger. Så i mine moduler vil jeg stræbe efter at vække den selvsamme nysgerrighed hos dig, som jeg oplever, når det er mig, der bliver undervist. Det er en nysgerrighed, som du forhåbentlig bagefter føler, du kan tage med dig videre og ind i andre genre også. Mit største ønske er dog ikke at lykkes i at få skabt denne nysgerrighed hos dig, men at du går derfra med en følelse af at have lært noget nyt eller at modulet er fløjet afsted - så det vil jeg gøre alt for!

Jeg har lavet gymnastik, siden jeg var ét år gammel, og min mor hev mig med til ‘mor og far og barn’. Derudover har jeg danset, siden jeg var 11 år gammel, hvor jeg har gjort mig mest i contemporary, moderne og floor.

Den dag i dag dyrker jeg stadig gymnastik, men min kærlighed til dansen er kun vokset med årene, og jeg har bare i år både været i London og Rom for at lade mig inspirere, og i maj er planen, at jeg tager en smuttur til Salzburg også.



Praktisk info

Dato og tid: 5. maj kl. 09:30-15:00 


Træningssted: Sorø Hallen, Ringstedvej 20, 4180 Sorø


Alder: 15+


Pris: 495 kr. pr. gymnast

Med i prisen er inkluderet en sandwich samt frugt, knækbrød og juice til pausen


Medbring:

drikkedunk, en langærmet trøje, sko og massere af energi!


Tilmelding og betaling: 

Tilmelding via knappen nedenfor

Betaling sker på Mobilepay Box 8055RZ senest 29. april, skriv fulde navn og tlf. nr. i kommentarfeltet


Har du spørgsmål? Så skriv til camp@soroegymnastik.com